Vores vikarer – din garanti for en fleksibel, engageret og kompetent bemandingsløsning

For Vikar Mayday handler det naturligvis ikke bare om at levere medarbejdere, når vores samarbejdspartnere har behov for ekstra hænder.

Vi lægger stor vægt på at sikre, at alle vores vikarer besidder høje faglige kvalifikationer, men også en stor portion sociale kompetencer og engagement. Dét er i vores øjne en nødvendighed for at levere et godt stykke arbejde inden for vores vikarers fagområder.

Når du bestiller vikarer hos Vikar Mayday, får du

  • Veluddannede vikarer med ekspertise, overblik og mange års erfaring i branchen
  • Højt engagerede og effektive vikarer, der giver det bedste af sig selv på arbejdspladserne og yder professionel og god service
  • Vikarer med viden, tålmodighed, vilje og evner til at bruge sig selv og tage ansvar for andre mennesker

Sådan sikrer vi, at vores vikarer fortjener din tillid

  • Alle vikarer og ansatte skal igennem en personlig samtale af 1 ½ til 2 timers varighed. Gennem samtalen lægger vi ikke kun vægt på at afklare kandidatens faglige kvalifikationer, erfaringer og jobønsker, men også menneskelige værdier og egenskaber i forhold til stabilitet, omsorg, tålmodighed og menneskelig respekt
  • Alle vikarer og ansatte skal aflevere dokumentation for uddannelser, kurser, erhvervserfaring, CV samt kopi af kørekort – og vi indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser
  • Alle sygeplejersker og sosu-assistenter skal have autorisation fra Sundhedsstyrelsen
  • Alle vikarer og ansatte skal aflevere en straffeattest. Vikarer skal derudover aflevere en ny straffeattest, hvis de ikke har taget vagter i en periode på over tre måneder
  • Alle vikarer og ansatte skal aflevere en §36-attest
  • Alle vikarer og ansatte skal underskrive en tavshedserklæring og er oplyst om etiske regler
  • Alle vikarer får udleveret arbejdstøj i god kvalitet og et ID-kort, som de altid skal bære synligt
  • Vi bruger aldrig underleverandører – kun vores egen faste vikarstab, som vi kender.

Vores konsulenter har selv mange års erhvervserfaring fra branchen og kender til vores vikarers individuelle kompetencer og vores samarbejdspartnere særlige ønsker og behov. Det er din ekstra garanti for, at du får den helt rette medarbejder fra Vikar Mayday.