Vores vikarer siger …
Et troværdig vikar firma
Vikar Mayday er et troværdig vikar firma som står op for sine vikarer.
Det er altid muligt at ringe ind og få en snak om det der nu er behov for.
Vikar Mayday Holder sine aftaler og inddrager vikaren.
Vikar mayday yder omsorg både hos vikar og kunden.
Tina-mia sosu. assistent. Ansæt siden 2023
Frihed, et varieret arbejdsliv og teamspirit med fælles mål
Som vikar hos Vikar MayDay har jeg tænkt en del over, hvordan det er at arbejde sammen med mine kollegaer. Når jeg arbejder sammen med mine kolleger fra vikarbureauet, mærker jeg tydeligt, at vi er bevidste om, vi har et fælles mål. Målet er, at vores arbejde bliver udført effektivt og på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Det er desuden vigtigt at arbejde som et team, og grundindstillingen blandt mine vikarkollegaer er, at vi hjælper hinanden, så arbejdet glider: Mine kolleger fra Vikar MayDay er altid villige til at give en hjælpende hånd, hvis der er brug for det. Det svarer til min egen indstilling.
Som vikar oparbejder man den egenskab hurtigt at sætte sig ind i forskellige opgaver og borgere. Man får så at sige en rutine i det urutineret. Det gør, at man ved at arbejde som vikar hurtigt får en større evne til at overskue, hvor der er brug for en indsats, og når man er ud som vikar, leverer man.
Arbejdet som vikar har fordele og ulemper. Fordelen er den frihed, man har til nogenlunde at bestemme ens egen arbejdstid, og at arbejdet er meget varieret. Ulempen er, at man ikke nødvendigvis har faste kolleger. Over tid får man dog kolleger på de arbejdspladser, som man vender
tilbage til, og man får ikke mindst hurtigt kolleger, som også er ansat hos Vikar MayDay, som man samarbejder med, og ved at man kan stole på.
Kim Peet Thomsen, Plejemedhjælper. Ansæt siden 2006
Et svært farvel – til verdens bedste vikarbureau
Kære Mayday
Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at aflevere mit personalekort. Det har været en meget svær beslutning. Jeg har hele tiden haft ambitioner om at starte op igen som aktiv vikar en weekend eller to pr. måned. Men i praksis er det bare ikke sket, da jeg har været rigtig svært ved at finde tiden til det sammen med mit fuldtidsarbejde i banken og mine øvrige fritidsaktiviteter. I har haft ringet et par gange for afklaring, og jeg har trukket det i langdrag. Det beklager jeg.
Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at sige tusind tak for, at jeg måtte være en del af verdens bedste vikarbureau. Når jeg tænker tilbage på min tid som aktiv vikar, har jeg kun store roser til jer. Det har været en fornøjelse hele vejen. Både i gode tider, men også når der opstod udfordringer. Jeg husker en episode med udfordringer hos en kunde, og det var fantastisk at opleve den støtte og opbakning, jeg fik fra MayDay, da udfordringerne skulle løses.
Vikar MayDay er for mig en arbejdsplads med hjertet det rette sted. Det har været rigtig vigtig for mig. Jeg har altid oplevet stor glæde, nærvær og engagement hos Mayday. Derudover har jeg elsket selve arbejdet som hjemmehjælper. Når jeg først begynder at tænke tilbage på selve jobbet og mine oplevelser derfra, ja så er det, at jeg beslutter mig for, at “nu skal jeg altså bare i gang med MayDay igen”. Men så rammer virkeligheden igen med en travl hverdag.
Nu er det officielt slut, men oplevelserne er mange, og de har helt sikkert lært mig rigtig mange ting, som jeg aldrig vil glemme og givet mig nogle erfaringer med mennesker, som jeg vil tage med mig hele livet – at jeg så samtidig kan prale af at have være en del af verdens bedste vikarbureau, gør kun historien endnu bedre. Derfor vil jeg oprigtig gerne sige tusind tak for denne gang!
Maiken Petersen, Hjemmehjælper. Arbejdet for Vikar MayDay fra marts 2011-februar 2013
Mine tanker om årene hos Vikar MayDay
Det var en dejlig forårsdag i 2006 , da jeg kom ind på et lille, men travlt kontor i Brøndby.
Jeg skulle til ansættelsessamtale med Charlotte, chefen for Vikar MayDay. Jeg var nervøs, men det forsvandt næsten med det samme, da vi kom i gang med samtalen.
Det hele endte med, at jeg blev ansat og fik min første vagt allerede dagen efter. Siden da er der snart gået syv år og over tusinde vagter, og jeg har ingen planer om at stoppe.
Vikar MayDay stiller nogle krav til dig som ansat: Du skal have en stærk professionalitet, en høj faglighed, være fleksibel og huske, at du er virksomhedens ansigt udadtil. Til gengæld er du en del af et stærkt fællesskab.
Når jeg er ude på job og møder nogle af mine Mayday kollegaer, føler jeg mig som en del af noget, som man kan være stolt af. Fleksibiliteten går begge veje. Jeg føler altid, at man prøver at tage hensyn til mig og de muligheder, jeg har for at tage vagter.
Noget, som betyder meget for mig, er det personlige touch, som præger hele Vikar MayDay: Jeg føler mig ikke kun som en ansat, men som en del af virksomheden.
Jeg har altid oplevet, at der bliver taget godt hånd om mig som ansat. For eksempel at blive ringet op og få ros, når man gjort et godt stykke arbejde hos en kunde, og det gør, at man trives.
Jeg har de fleste af mine vagter indenfor specialeområdet med beboere, som nogle gange kan være selvskadende eller voldelige. De gange, hvor jeg har oplevet noget ubehageligt, har Mayday været der med det samme for at tjekke, at jeg er okay, og de har tilbudt ekstra støtte og hjælp, hvis der har været brug for det.
Vikar MayDay prøver så langt muligt at sende samme vikarer ud til virksomhederne: Det gør, at jeg som vikar har mulighed for at lære beboerne og rutinerne at kende, og det gør både mig og kunden tryg.
Som kunde hos Vikar MayDay får du professionelle vikarer. Langt de fleste har arbejdet som vikarer længe og har stor erfaring med at arbejde på den måde og klare mange forskellige typer opgaver bedst muligt.
Du får, som jeg oplever det, vikarer som er glade for deres job, fleksible og som gerne giver det lille ekstra.
Jeg kan varmt anbefale Vikar MayDay både til dig, som vil arbejde som vikar, og til dig, som har en virksomhed og har behov for dygtige og pålidelige vikarer.
Andreas Hansen, Socialpædagog. Ansæt siden 2006